- mellinnahizolde
Et magisk energislip
Jeg har lyst til at dele min vilde oplevelse mens den stadig er frisk. I går kl. ”fem i sengetid” kom jeg i tanke om fuldmånen og om at denne var en særlig slags, det var et farvel til de lyse tider og nu går vi for alvor efteråret og de kortere, mørkere og koldere dage i møde. Jeg havde fået et hint om, at det var en god i ide at skrive ned hvad jeg ville give slip på og ikke tage med ind i den næste periode, samt fremtidige ønsker. Jeg skrev lidt ned om den seneste tid, hvor jeg virkelig har været nede og skrabe bunden og gøre hovedrent i min 12/3 og 11/2 energi fra mit tidligere numeroskop men desværre en energi der sidder i talpyramiden for mit midlertidige efternavn indtil godkendelsen af det nye falder på plads. Flere gange har jeg overvejet om det nye numeroskp passer til mig, for har endnu ikke fået den der YES følelse. Har kigget alle tal igennem og flere gange tjekket om jeg skulle finde på noget andet, men fundet samme konklusion hver gang. Der var ikke noget bedre bud:-( Nå tilbage til fokus, da jeg i går skrev ned gik det op for mig at noget var sluppet og det følte anderledes end bare dagen før. Noget tunghed var væk. Jeg overvejede hvad det kunne være yoga, olier, eller er mit navn gået igennem? Flere gange har jeg tjekket for det sidste, nok mest fordi jeg havde været desperat i går gad jeg ikke af samme årsag. Da jeg vågnede i morgen, var der en besked fra Familieretshuset i e-boks sendt omkring kl. 01 i nat. Dvs. det gik igennem i løbet af dagen i går. VILDT! Det er sket, det var godkendt og jeg havde mærket det i går. Shiit! Og det blev så godkendt på en superdato. Jeg kan ikke få armene ned. Dagen i dag har jeg været let, glad, smilende og jeg føler en masse tungt er sluppet. Bevares jeg har arbejdet med mig selv og med det, men slippet kom som et knips. Jeg har været til kropsterapi i dag og min skønne behandler sagde, at hun kunne se og mærke slippet i min krop. Syret. Altså det kom jo meget godt, et par uger før min eksamen bliver jeg lige mindet om, det her numerologi er ikke for sjov og talpyramiderne inde i selve navne er så vigtigt. Hvis jeg kan have det som jeg har det nu, så kan jeg hedde hvad som helst. Jeg vil hellere have det godt indefra og ud end at holde fast i et bestemt navn. Numerologien giver pludselig mening på ny, navnet bliver sekundært og ikke din identitet, mere som ja en frakke du tager på. Det er jo for vildt. Det er også vildt at jeg kunne mærke i går at skiftet var gået igennem, for jeg har før mine navneskifte ikke kunne mærke eller se tegn fra universet.
Jeg er flyvende og nu har jeg selv mod på sidste del af min udrensning inden karmisk slip i december. Jeg har en følelse af at være gået en level op eller mere og sprunget noget gråt over på vejen. I dag kan jeg sige helt inde fra hjertet, jeg er et godt sted lige i dette øjeblik og jeg har det lækkert indeni:-) Det er magisk. I gamle dage ville jeg fejre det med fest, kage eller champagne, men hvor jeg er nu, vil jeg nyde følelsen være i den og være taknemmelig over jeg holdt ud og ventede tålmodigt på godkendelsen af mit nye efternavn. Jeg er så glad og let.
Udrensningen for mig har været sej, jeg har skulle brænde meget karma af, den er ikke lige så hård for alle. Nogle kommer lettere igennem, andre bliver bange for navneskifte pga. udrensningen. Jeg vil sige det har været alle tårer værd, hold ud og søg hjælp når det er svært. Jeg ser lyset og har set glimt af det igennem hele udrensningen. I mit første navn var der tåget og mørkt. Mørket var min bedste ven. Nu er tiden kommet til at jeg skal lære lyset bedre at kende for der er netop blevet mere plads til det gode efter noget af mørket er sluppet.