top of page

OM MIG

Min spirituelle rejse

Da jeg mødte numerologien, var jeg stadig i starten af det som blev min vildeste udviklingsrejse. En indre udvikling, hvor jeg har taget markante kvantespring og rykket mig både fysisk og psykisk og i dag lever med større bevidsthed og hvor jeg prioriterer at nære mig selv og leve i kærlighed til mig selv, til livet og mine relationer.

Jeg har lært utrolig meget af min egen rejse, som begyndte med, at jeg i mange år levede som en skygge af mig selv og ikke rigtig kunne mærke, hvad der var rigtigt for mig. Da jeg en dag fik modet og åbnede op for min spiritualitet, var det, fordi jeg var kørt så meget ud på et sidespor, at der var en indre stemme der skreg STOP. Alle de ydre goder var i orden, kernefamilien, huset, bilen og fast indkomst. Men jeg var ikke glad og jeg var ikke den mor, som jeg gerne ville være, fordi jeg kun levede for at overleve hverdagen. I min anden graviditet, begyndte jeg at åbne op spirituelt og det blev starten på en hovedrengøring i mit liv. Alt der ikke nærede mig skulle ud og det være både relationer og ting. Det lyder hårdt, men det skete over en periode og intet kom som et chok, fordi et sted i mig godt vidste, at tiden var inde og så slippe relationer og ting i kærlighed til mig selv og andre. Når vi slipper skaber vi plads til nyt.


Det var i denne periode, jeg stødte på numerologien. Jeg vidste selv, at jeg havde nogle udfordringer som blev ved med at gentage sig og som jeg ikke kunne knække med koden til ved personlig udvikling. Da jeg fik min første reading, blev jeg bare genkendt som aldrig før. Jeg har altid følt mig anderledes og forkert, men nu følte jeg mig set. Det var vildt magisk og opløftende og jeg synes alle fortjener denne spejling.


Jeg havde en klar fornemmelse, at jeg med et navneskifte kunne slippe nogle af mine fastlåste mønstre. Jeg ville kun skifte mit navn en gang, fordi jeg synes det var lidt skørt. Det blev dog ikke den helt rigtige landing første gang og en af grundede var, at da jeg bookede min første tid kunne jeg slet ikke mærke mig selv og hvad jeg ville og var derfor ikke i stand til at mærke, hvor jeg skulle hen med et nyt navn. Anden gang jeg skiftede var i forbindelse med min uddannelse, det var samme år. Under min uddannelse som numerolog lærte jeg en masse og blev meget passioneret og efter mit karmiske slip, hvor jeg slap de gamle navne og energier, kunne jeg mærke kaldet på noget andet. Jeg stod rent og det var et godt numeroskop og undernumeroskop. Det bedste til business og kommunikation og et numeroskop mange er glade for. Men der var et andet der lyste og kaldte på mig, hvor der var flere spirituelle tal i og en dag måtte jeg prøve det af. Det skulle justeres en del i undernumeroskoperne og jeg nørdede længe rundt med det og legede med tallene, fordi jeg ville beholde mit nye kaldenavn Mellinna. Det lykkedes at finde undervibrationer som matchede mig, det første kompromis blev antallet af bogstaver og jeg tænkte ikke betød så meget, så jeg tog en chance med et ubalanceret tal. Det var vildt, meget vildt jeg blev ultra sensitiv og fik let til tårer og store følelser, samtidig kunne jeg mærke at skelettet var rigtigt. Underligt, men tallene taler på en måde til mig og jeg ved lige præcis, hvilke det er der bøvler. Jeg kunne ikke blive i den sensitivitet og da jeg først kunne få den helt rigtige kombination, hvis jeg lavede nydannede navnekombinationer, skiftede jeg midlertidigt til en kombination som gav mig mere skjold men nogle andre ubalancer, som eksempelvis påvirkede min søvn, men som jeg godt kunne leve med indtil det andet blev godkendt og brikkerne faldt på plads. Det var kæmpe nørderi og andre numerologer jeg har snakket med forstår ikke tallene påvirker mig så meget. Jeg mærker virkelig alle små detaljer, som indre diamanter i navnene, de store diamanter, sølje, livstema og antal bogstaver.

Jeg er en ultra sensitiv sjæl, som har døjet meget med det negative aspekt af det, men arbejdet mig indtil gaven. Det er en kæmpe gave at være sensitiv, når man kan være i det og i sig selv. Det kan jeg nu og nu er jeg i stand til med numerologien, at hjælpe andre med en navnekombination som matcher dem. Jeg er især passioneret for at hjælpe sensitive sjæle. Vi skal ikke være ofre for vores sensitivitet, men tage poweren hjem og når vi går udviklingsvejen og lever indefra og ud, mærker vores egne behov først og agerer efter dem, så spreder det sig. Rejsen kan være ensom i starten, men undervejs vil sjælsmøder åbne sig og relationer dannes fra et nyt sted, som er mere ligeværdigt. Vi skal i mine øjne ikke ofre os selv for at passe ind i samfundet. Vi skal mærke os selv og gå med hjertet først.

Mine navneskifte blev starten på et nyt liv. Det føles faktisk som en genfødsel. Min essens, mit hjerte og mit livsformål er det samme, men mine tanker, handlemønstre og mit forhold til mig selv og mine nærmeste er total forandret. Fra at gå med tankemylder, socialangst og generelt være bange for livet, står jeg nu stærkt i mig selv og lader lyset stråle på mig. Jeg tager imod lyset, har mod på livet, møder udfordringerne med en ny indstilling hvor jeg ikke føler mig som offer og livet er imod mig. Min selvfølelse er god og det er især noget jeg vægter højt, når jeg danner nye navne til mine klienter også. Hvis selvfølelsen er i orden føles livet nemmere.

Min passion er at nørde med navne og tal. Det er som små gåder og puslespilsbrikker der skal gå op i en højere enhed. Mine navneskifte har hjulpet mig med, at forstå tallene og deres betydning og det bruger jeg, når jeg guider mine klienter. Jeg elsker det og når jeg nørder med det, glemmer jeg tid og sted. Det er det, jeg forbinder med passion og jeg er taknemmelig for de klienter som giver mig den tillid at vejlede dem med nyt navn.

Udover numerologien interesseret jeg mig for de fleste former for selvudvikling, spiritualitet og børneopdragelse. Jeg har taget uddannelse i Human Design og kan godt trække tråde derfra til numerologien og det bruger jeg især, når jeg vejleder mine klienter i forhold til udrensningen eller i forhold til at kende deres børns design. Numerologien kan hjælpe os til at forstå os selv og vores børn og et navneskifte kan fjerne nogle af de sten der står i vejen for os, mens Human Design kan hjælpe os til at leve autentisk og ære vores design. Det er to spændende felter, som sagtens kan samarbejde og spille sammen. Jeg har lært, at det vigtigste for mig er, at fylde min egen kop op, når jeg er i balance, så giver jeg mit overskud og gode energi videre til mine børn. Da mit human design er Generator, så har jeg en masse energi i krop og sind, når jeg er passioneret. Mit kald er healing af krop og sjæl, her kan jeg bidrage med at skabe dit et nyt navn som matcher dig og dine behov, så du kan komme til at leve helhjertet fra din essen og mærke dit kald og føle du bidrager med hele dig.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du mærker dig kaldet til et navneskifte og ønsker min hjælp. Jeg vil elske at lave nye navne til dig.

Kærlig hilsen 

Mellinna

Uddannelse og baggrund

  • Jeg har ca. 10 års erfaring fra finanssektoren, hvor jeg startede som bankelev og efterfølgende har siddet i diverse back-Office funktioner.

  • ​Jeg har læst HD 1.del og HDO - Human Ressource på CBS samtidig med fuldtidsjob. Mit yndlingsfag her var coaching og jeg blev inspireret til at skulle en anden vej.​

  • Hos Sofia Manning har jeg deltaget i en fysisk Cirkel, som var mit første selvudviklingsforløb. Her lærte jeg, at for at være coach, skal man rydde op i sit l*** og jeg vidste jeg havde en hovedrengøring foran mig, hvis det skulle ske.​

  • Jeg deltog i Kisser Paludans - Bevidst forældreskab i 2018/19. Det var en stor udvikling og satte gang i mere.​

  • I 2020 startede jeg på uddannelsen til Numerolog basis og master hos Numerologerne, en uddannelse som har ført mig til gå all-in som selvstændig Numerolog i 2021.

  • ​I 2021 har jeg deltaget i Opdragelse med Hjertet og Bevidst Forældreskab hos Rikke Winkler, kurser som har udviklet mig selv og mit forældreskab. 

  • ​I 2022 tog Human Design klassen + hos Luca Sofia. Jeg bringer bevidsthed til mit design og forsøger at leve efter det og jeg kender mine børns hvilket er en stor gave, fordi det skaber dybere forståelse for vores relation.​

bottom of page